100% Java Virtual Worlds, How to deploy innovation in the virtual enterprise

Den første session nogensinde på JavaOne holdt af en kvinde, det var allerede der lidt anderledes.

Præsentationen handlede om open source projektet “Open Wonderland“, som er en slags klon af second-life og hvis formål er at man kan bygge specifikke virtuelle 3d verdener som man kan bruge f.eks. når mennesker arbejder på tværs af grænser, hvilket man jo allerede kan med kodedeling, filservere, telefoner, videokonferencer osv..

Open Wonderland tilbyder så at man samler alle disse her ting, man kan altså snakke sammen, man kan potentielt se hinanden, man kan dele applikationer. Der blev vist et eksempel hvor man delte netbeans i den virtuelle verden.

Open Wonderland er First Person, så man render faktisk rundt som var det counterstrike, men bare uden god grafik, og jeg må erkende at for det første er det supergrimt, altså virkelig grimt, klodset og ligner noget fra 90′erne. Det er sløvt, lidt ligesom second life, ting er lang tid om at loade.

Hun brugte et eksempel hvor de havde lavet en konference hvor de så samtidig havde en open wonderland version kørende, mens konferencen kørte, og på den måde kunne have folk med fra forskellige steder i verden og se præsentationer og snakke med folk dels på konferencen og dels uden for konferencen.

Open Wonderland bruger bl.a.

• Google Sketchup til modellering af 3D
• Google Map Models som grundlag for 3D landskaber

Hun snakkede lidt om den kritik og spørgsmål de som regel får : Hvad er forskellen på live meeting og det her og en af de primære argumenter er at det er persistent, når mødet er færdig har man stadig den virtuelle verden, tanken er at den ikke lukkes den er der jo hele tiden og derfor er dokumenter osv. der også stadigvæk.

Open Wonderland er umiddelbart ikke så brugbart for programmører, men det er mere et spørgsmål om at man kan lave persistent collaboration i virksomheder på tværs af landegrænser realtime.

Jeg har det selv lidt svært ved at se det, men det kan muligvis godt være brugbart, især for almindelige brugere som bedre kan relatere sig til en virtuel verden end til filservere, mails, telekonferencer.

De prøver da også at gøre den virtuelle verden så korrekt så muligt, så der er lagt stor vægt på spatial audio, altså at man kan høre sine omgivelser.

Ganske spændende session, som muligvis kan være fremtidens måde at arbejde sammen på, men det er rimelig spædt stadie.

Det var dog ikke så teknisk dybt, så man fik ikke så meget info om hvordan præcis lige det der persistent storage virker. Hvor ligger word dokumentet man har rettet i , versionering, det var ikke så klart.